Borgmester Jens Ive kommer til generalforsamlingen.

Der er nogle ændringer i, hvem der repræsenterer Rudersdal kommune til vores generalforsamling tirsdag den 12. marts kl. 19.

Axel Bredsdorff kommer ikke, da han har orlov fra kommunalbestyrelsen hele marts måned, og Court Møller er desværre forhindret af et andet arrangement.

Til gengælde kommer Jens Ive, som har lovet at give os en orientering om, hvad der sker i kommunen lige nu.

Viceborgmester Erik Mollerup vil dække spørgsmål til Teknisk udvalg og til Byplanudvalget.

Desuden deltager direktør Iben Koch.

Der er allerede over 70 tilmeldinger, så det er vigtigt, at I hurtigt tilmelder jer her på hjemesiden, så vi ved, hvor mange stole, vi skal sætte op - og hvor meget mad og vin, der skal købes ind.