Cykelløb i Søllerød 25. maj kl. 13 – 19

Cykelløb i Søllerød 25. maj kl. 13-19

Kommunen har varslet, at cykelløbet "Cykelstafetten" har fået tilladelse til at gennemføre et løb i Søllerød lørdag den 25. maj kl. 13 - 19.

De tidligere år har ruten været identisk med "VM-Ruten". I 2019 er ruten kortet af. Det betyder, at der ikke skal køres på Attemosevej. Se ruten nederst i dette indlæg.

Til gengæld betyder afkortningen af ruten, at den skal køre ad Søllerødvej helt ned til Skodsborgvej. Det betyder altså, at den skal klemmes igenne "Hulvejen" mellem Attemosevej og Skodsborgvej.

Du kan se kommunens orientering om arrangementet HER

Søllerød Grundejerforening har protesteret over, at kommunen har givet tilladelse til dette cykelløb. Vi har også bedt kommunen om at henstille til arrangørerne, at al træning bør foregå andre steder. Specielt har vi fremhævet, at Søllerød Slotsvej ikke er egnet til, at så mange motionscyklister bruger vejen til træning - ofte i store grupper.