Guidet tur i det gamle Søllerød-Udsolgt se dublering 19/4
Sted: Vi mødes ved Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte.
Tidspunkt: Søndag den 26. april kl. 15.00
Varighed: ca. 2 timer i roligt tempo
Museumsinspektør Svend Christensen, Rudersdal Museer, tager os på en vandring gennem den ældste del af Søllerød, hvor vi bl.a. kommer forbi Mothgården, Kirken,Kroen,Skolen, vaskeriet, Degneengen og meget, meget mere. Vi hører både om livet ved eksisterende bygninger og ved dem, der for længst er nedrevet.
Turen arrangeres i et samarbejde mellem Rudersdal Museer og Søllerød Grundejerforening.
Program og rute:
Vi mødes på Mothsgårdens gårdsplads. Hvor vi, efter en kort introduktion skal høre om Danmarks første landsted og om Mathias Moth og hans virke.
Derefter går vi mod kirken, hvor vi passerer stedet, hvor skolen lå inden den flyttede til Øverød.
Næste stop er Kirken og kroen, hvor vi skal høre om den store betydning det havde at ligge ud til en hovedfærdselsåre, inden vi går ned til præstegården, hvor vi også kommer ind på kirkegården og præstelandet og præstegården som landbrug.
Vi fortsætter ned ad hulvejen, og kommer ned til Drewsens hospital, Søllerøds første ældrebolig
Derefter skal vi forbi Prinsesseskolen som var blandt sognets første skoler.
Vi går ind mod Kirkeskoven for at høre om Klokkerhuset og Degneengen, som udgjorde en del af lønnen for kirkens ansatte.
På vej tilbage kommer vi ned til Søllerød Sø, hvor vi skal høre de mange farverige historier om vaskeriet Sødal.
Turen slutter på pladsen foran Mothsgården, hvor der bydes på et glas vin eller vand.
Tilmeldinger
Dette arrangement er desværre fuldt booket.