Generalforsamlingen

Bestyrelsen har besluttet af aflyse årets generalforsamling.

Der er ikke særlige emner, der skal besluttes lige nu. Det reviderede regnskab er på hjemmesiden. Det viser et underskud på 4.187 kr., som primært skyldes en udgift til renovering af Bybrønden på 15.436 kr. Vi slutter 2019 med en egenkapital på 179.381 kr.

Vi har nu 500 medlemmer, som har betalt kontingent for fire år.

Bestyrelsen mener, at det er en vigtig del af vores generalforsamling, at der er god plads til socialt samvær over et glas vin og lidt at spise. Hele situationen om corona nedlukningen betyder, at vi ikke ved, hvornår vi vil kunne gennemføre en generalforsamling med efterfølgende spisning, som vi plejer. Og hvis vi kommer hen i november, før vi kan gennemføre en generalforsamling, er der kun 4 måneder, inden næste ordinære generalforsamling skal afholdes i marts 2021.

Bestyrelsen vil i stedet gennemføre et medlemsarrangement i slutningen af året, hvor corona restriktionerne forhåbenligt er et overstået kapitel, så vi kan hygge os med lidt at spise og drikke. Og så kan vi holde den ordinære generalforsamling i marts 2021 med beretning og regnskab for både 2019 og 2020.

I er naturligvis velkomne til at kontakte formanden () eller et andet bestyrelsesmedlem, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til bestyrelsens beslutning om aflysning.