Møde om Fjernvarme 13/12 kl. 19.30
Møde om Fjernvarme 13/12 kl. 19.30
Tiden for udbygning af fjernvarmen i Rudersdal betyder, at vi nu nærmer os tiden, hvor de fleste af Søllerød Grundejerforenings medlemmer kan få fjernvarme.
På dette kort kan man se, at Søllerød er farvet med blåt. Det betyder, at der er planer om at udbygge fjernvarmen, så den dækker vores området i 2026-27. Mange har under indtryk af de nuværende energipriser gjort sig tanker om at udskifte deres gasfyr til varmepumper eller andre former for alternativ energi. Der er imidlertid tale om ret betydelige investeringer, som må ske bliver overflødige, hvis eller når der kommer fjernvarme til vores område.
Vi indbyder derfor til et informationsmøde tirsdag 13. december kl. 19.30 i Per Kirkeby Salen på Mariehøjcenteret på Øverødvej.
Indledere på mødet er:
- Court Møller, formand for klima & miljøudvalget, fortæller om kommunens Varmeplan
- Erik Mollerup, direktør for Holte Fjernvarme, fortæller om udbygningen af fjernvarme
- Andreas Schjørring Wied fra Energistyrelsens SparEnergi fortæller om varmepumper.
- Der er sat god tid af til at stille spørgsmål.