Invitationer er nu omdelt

Sådan så det ud i vores hall, da de 580 breve til medlemmerne var klar til omdeling lørdag formiddag. Efter et par timer var bordet tomt, og alle breve var på vej ud til medlemmerne.

Tak til de frivillige omdelere, som klarede opgaven på to dage. Postnord skulle bruge over en uge på den samme opgave. Og så at opgaven blev taget i højt humør. Og dejligt, at alle sagde: "Skulle det være en anden gang."

Vi kan også se på tilmeldingerne, at brevene er kommet ud. Kirkegårdsvandringerne er tæt på at være udsolgt. Der er allerede mange tilmeldte til Generalforsamlingen. Og selv Byvandringen i september har så mange tilmeldinger, så der snart er helt fyldt op.

På hjemmesiden kan I nu også finde dagsorden og regnskab til generalforsamlingen 31/3. Husk tilmelding under "arrangementer" på hjemmesiden.

Endelig kan jeg oplyse, at borgmester Jens Ive har meddelt, at han kommer til vores generalforsamling. Så måske kan vi også få den nyeste viden om den forkætrede udligningsordning?

På gensyn

Lars Kristensen

Her kan du tilmelde dig til Nyhedsbreve

TIlmeld dig for at få mails, når der er nyt fra Grundejerforeningen.

Vi spammer ikke! Vi videregiver aldrig adresser til en 3. part. Du vil højest modtage en mail om måneden. Læs vores privatlivspolitik på hjemmesiden, hvis du vil vide mere.