Middag på Søllerød Kro 18. januar
Søllerød Kro er fortsat med i det fine selskab af Michelin restauranter i Danmark. Vi er meget glade for, at kroen igen i 2023 giver Søllerød Grundejerforening mulighed for at arrangere en middag på kroen på ”nabo vilkår”.
Prisen er denne gang 750 kr. for en 3-retters menu med vin og kaffe.
Menu:
- Saltet laks, wasabi, agurk, rug, karse
- Dansk kalv, pommes fondant, marv, rødvinssauce
- Søllerød “en surprise” – mandel, sorbet, vanilje, brændt marengs
- Kaffe
Under middagen vil restaurantchef Jan Restorff orientere om kroen.
Efter middagen vil tidligere minister og folketingsmedlem Bertel Haarder tale.
Tilmelding skal ske på hjemmesiden. Ved for mange tilmeldte gælder ”Først til mølle” princippet.
Alle deltagere vil modtage en bekræftelse med indbetalingskort.
Tilmeldingen er først endelig, når der er betalt.
Tilmeldinger
Dette arrangement er desværre fuldt booket.