Motionscykling i Søllerød

Hvad laver cyklen her? Der er en tom cykelsti lige ved siden af.

Vi er glade for, at så mange er glade for at besøge Søllerød.
Os, der bor her til daglig, nyder også at være her. Vi ønsker derfor, at jer der motionscykler, også nyder at være her. Så I må meget gerne forlænge jeres besøg med nogle minutter. Hverken Søllerød Slotsvej, Søllerødvej eller Attemosevej er cykelbaner. De er ganske almindelige villaveje med beboere på begge sider.
Vi oplever lidt for ofte, at I kommer i større flokke eller formationer, hvor der bliver kørt meget stærkt f.eks. på Søllerødvej. Vi oplever dagligt, at motionscyklister mener, at de ikke behøver at bruge cykelstien. Det gælder især på Attemosevej, som er meget smal og med flere usigtbare steder, og med vanskelige udkørsler fra ejendommene på vejen.
Langs Attemosevej har kommunen for år tilbage brugt mange penge på at anlægge en dobbeltsporet cykelsti. Og den er altså anlagt til cykler og gående, så vejen kan forbeholdes motorkøretøjer. Og hvis I ikke mener, at I kan få tilstrækkelig fart på på cykelstien, så find et ubeboet område at køre stærkt i. Der er ikke særlige færdselsregler for motionscykling. Cykler skal bruge cykelstier, hvor de findes.
Vi skal derfor opfordre jer til at tage større hensyn til beboerne ved at dæmpe hastigheden, og ved i større udstrækning at anvende de alternative ruter kommunen har anvist. Når I føler at vi bilister kommer for tæt på jer på Attemosevej og giver jer et trut i hornet, så er det fordi vi vil advare jer, og fordi vi vil køre opmærksom på, at I skal bruge cykelstien.

Så nyd turen gennem Søllerød og find et andet sted at køre private cykelløb.

Rigtig god sommer til alle fra Søllerød Grundejerforening

Her kan du tilmelde dig til Nyhedsbreve

TIlmeld dig for at få mails, når der er nyt fra Grundejerforeningen.

Vi spammer ikke! Vi videregiver aldrig adresser til en 3. part. Du vil højest modtage en mail om måneden. Læs vores privatlivspolitik på hjemmesiden, hvis du vil vide mere.